Jeg underviser i emner, der har min interesse og ekspertise med udgangspunkt i Acceptance and Commitment Therapy (ACT).
ACT er en evidensbaseret metode i psykoterapi, der også er særdeles nyttig i andre typer funktioner og jobs. ACT handler nemlig om at styrke seks psykologiske processer, der tilsammen styrker vores psykologiske fleksibilitet.
Psykologisk fleksibilitet gør, at vi lettere kan forblive åbne og nærværende selv i komplekse situationer, hvilket påvirker den måde vi agerer og tager beslutninger på.
Undervisning og træning i ACT giver derfor mening, uanset om formålet er at hjælpe os selv eller styrke vores evne til at hjælpe andre.
Når jeg hyres til en opgave, skræddersyr jeg altid undervisningen, så der bygges bro til den hverdag, hvor undervisningen og træningen skal give mening, og så det er relevant og sjovt at lære nyt.
Kontakt mig, hvis I overvejer ACT-uddannelse og træning ift. de opgaver og udfordringer I har, uanset om I er på begynderniveau eller øvede.
ACT vedligehold, 2-dages kursus for læger, der har været på ACT-kursus før. Afholdt af Lægernes Uddannelses Forening (LUF).
ACT intro og brush-up, kursusdag og vedligeholdende ACT-træning for medarbejderne på Livsstilscenter Brædstrup.
Atleter og ADHD, temadag for psykologer, ernæringsfysiologer, fysioterapeuter og sportsmediciner hos Team Danmark.
ACT - en tilgang til kommunikation, 5-dages kursus for læger gennem Lægernes Uddannelses Forening (LUF).
ACT-samtaler med mennesker med senfølger efter kræft, netværksdag arr. af REHPA og DCCC.
At støtte mennesker, der lever et liv med smerter, 2-dages kursus afholdt af Region Nordjylland.
Brænd for jeres fag uden at brænde ud, temadag med fokus på omsorg i praksis for lægerne ved Rusmiddelbehandling København.
ACT i fysio- og ergoterapiafdelingen, 2-dages kursus på Aalborg Universitetshospital Syd
Find handouts og lydfiler brugt i supervision og undervisning på undersiden Supervision.
Find handouts og meditationer til klienter på undersiden Terapi.
Vibeke kan undervise! Hun er vidende, velforberedt, velformuleret og lyttende. Hun motiverer og inspirerer ved sin levende og engagerede holdning og fremtræden. Hun bruger sin store erfaring med klienter/ patienter og medinddrager kursisterne aktivt i undervisningen. Kursisternes evaluering af Vibekes undervisning og udbyttet af den er helt i top. Vibeke har imponeret og fortjener den varmeste anbefaling som underviser i et stort og svært emne.
Uddrag fra anbefaling givet af:
Mette Wanning, læge og tidligere bestyrelsesmedlem hos Lægernes Uddannelses Forening
Se anbefalingen på LinkedIn.